Æblesmør

Nu skulle det prøves: Æblesmør

Æblesmør har meget lidt at gøre med smør, faktisk ingenting, overhovedet. Så man kunne jo fristes til at kalde det æblemarmelade istedet måske? Lige meget hvad man kalder det, så smager det fantastisk. Æblesmør er sådan set bare en karamelliseret æblemos, og det er også karamelliseringen der gør at æblesmørret får denne skønne mørke farve (og den brune farin, hvis man har det i). I opskriften her har jeg krydret med kanel, stjerneanis og vanilje, men brug hvad du har lyst til.

Langt de flest opskrifter koger man æblerne med skræl og kernehus, og moser dem gennem en sigte, besværligt tænkte jeg, så jeg skrællede æblerne og gav dem en tur med stavblændren da de var kogt …og resultatet blev alligevel tyk og cremet  opskriften her bliver til ca. 4 små glas

  • 1 kg æbler skåret i tern uden skræl og hus .dav
  • 3 dl vand
  • 2 stjerneanis
  • 1 kanelstang
  • 1 vaniljestang -flækket
  • 100 g rørsukker
  • 100 g brun farin

Æbler og  vand koges til æblerne er kogt helt ud. ( ca. 30 min.)  Æblegrøden får en tur med stavblændren. Kom æblemosen i en tykbundet gryde sammen med stjerneanis, vanilje, kanelstang og sukker. Kog det ved middelsvag varme. Det skal lige simre lidt, men ikke koge. Rør jævnligt i det, det må ikke koge fast. Tag evt krydderierne op efterhånden som du syntes at smagen er ok. ( jeg tog kanelstangen op efter 45 min. og stjerneanisen efter 1½ time)  Det tager tid før æblemosen karameliseres og bliver mørk og tyk. Regn med ca. 2½ timer til en portion som denne. Hæld Æblesmøret på skoldede glas og opbevar dem køligt.

dav
dav

Æblesmør kan bruges til mange lækre ting. På et godt stykke brød som marmelade, på en ostemad, på skyr og yoghurt, til pandekager, som topping på kager, i en lagkage, til æbleskiver.

Skriv et svar